I gang med ungdomsuddannelse? Færdig til sommer? Allerede student?
De fleste kender tanken: “okay, så bliver man student – hvad så nu?” Her kommer student-hvadnu.dk ind i billedet.
Visionen for student-hvadnu.dk
Vores vision er at give unge studenter og kommende studenter den hjælpende hånd, som vi selv følte manglede. Derfor er det en side, der har samlet den information, som man som ung slet ikke har tiden til at finde 1000 forskellige steder på nettet, og som man måske slet ikke finder ellers. Det skal give et hurtigt overblik, når man har fået huen på – hvad end det er gymnasiet (STX og HF), handelsgymnasiet (HHX og HG) eller teknisk gymnasiet (HTX).
Hvad gør student-hvadnu.dk?
Vi ønsker at give den unge et hurtigt og overskueligt overblik og dermed synliggøre deres muligheder.
Dette gælder både, om du skal have et sabbatår med rejser og arbejde, læse videre i en anden by, eller om du tager en tur på højskole. Her kan du hente alt info om de enkelte rejsetyper, højskoleophold, hvordan du bedst søger job og skriver ansøgninger, hvordan det er at flytte hjemmefra, hvordan det økonomisk hænger sammen, når du flytter.
Der er en lang række udfordringer, som man nødvendigvis skal møde, når man er færdig med sin ungdomsuddannelse. Student-hvadnu.dk opdateres og udvides konstant med nye spændende artikler om relevante emner.
Hvad gør student-hvadnu.dk ikke?
Det ikke er vores hensigt at være vejledende eller eksperter på området, men derimod linker vi til eksperterne på siderne som f.eks. uddannelsesguiden og diverse rejsearrangørere. Det skal også siges, at vi begge er to unge mennesker, der blev studenter i sommeren 2011, hvor den ene arbejder og den anden læser. Derfor laves denne hjemmeside stadig på en form for “fritidsbasis” – dog stadigt med stort engagement. Derfor skal man tage hjemmesiden for det, den er – en oversigt, der skal gøre det nemmere at stå i en forvirrende beslutningsfase. For det er og bliver nogle vigtige valg, som man skal tage angående ens fremtid, efter man har fået sin hue på.
Her kan du vælge dig ind på en eller flere af dine muligheder efter endt ungdomsuddannelse:



